CSR rapport 2023

 

Novadan offentliggør nu for tredje gang firmaets CSR rapport.

Rapporten indeholder et overblik over Novadans sociale, etiske og miljømæssige indsats i vores forretning, vores udvikling på området og vores fremtidige mål og delmål.

Vi har forsøgt at være så transparente som muligt med henblik på at tydeliggøre vores store fokus på området.

Da det er noget, som har høj prioritet, vil vi løbende udbygge og evaluere på rapporten. Se rapporten her: NOVADAN CSR RAPPORT

_____________________

Med CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) øger EU kravene til rapportering om bæredygtighed. Kravene implementeres i perioden fra 2024 – 2026.

De nye rapporteringskrav fastsættes i European Sustainability Reporting Standards (ESRS), der blev vedtaget af EU i juli 2023 med ikrafttrædelse 1. januar 2024.

CSRD stiller krav til, at bæredygtighedsrapporteringen omfatter en beskrivelse af virksomheders (over en vis størrelse) bæredygtighedsstrategi, samt af de væsentligste påvirkninger, risici og muligheder inden for klima, miljø, sociale forhold og ledelse (ESG).

Det er et krav, at rapporteringen omfatter både det, der er væsentligt for virksomhederne selv, og det, der er væsentligt i deres værdikæde.

Med de nye standarder kommer der således et øget fokus på værdikæder. De nye lovkrav vil derfor også indirekte ramme mindre virksomheder, der ikke er omfattet af lovgivningen, fordi de store virksomheder får behov for at indhente oplysninger fra deres kunder og leverandører på tværs af værdikæden.Novadan er en del af denne værdikæde.