Cleaning In Place

I føde- og drikkevareforarbejdende virksomheder er rengøring af produktionsudstyr i lukkede systemer det, vi kalder CIP (Cleaning in Place).

CIP er blandt Novadans nøglekompetencer, hvilket har sikret Novadan en ledende rolle inden for CIP løsninger.

Med fokus på at opretholde en høj produktkvalitet samtidig med at rengøringsprocesserne optimeres, udarbejder Novadan en analyse og anbefaler tilretninger tilpasset dit anlæg, produkter osv. Optimeringen af processerne har ikke bare til hensigt at sikre høj rengøringskvalitet, men også at reducere drifts-stoptiden (downtime) til CIP og skabe besparelser.

Mejeri

I mejeriindustrien bruges CIP til at fjerne både den organiske og uorganiske kontamination. CIP-procedurer giver mulighed for en meget grundig rengøring, der sikrer, at procesudstyr og rør er rene til næste produktionsproces af mejeriprodukter starter – til sikkerhed for forbrugeren.

Bryg og vin

Brygning/fremstilling og opbevaring af øl/vin foregår i store rustfri tanke, der kræver hyppig rengøring. CIP er designet til at cirkulere rengøringsmidler gennem tanke og rør efterfulgt af en skyllefase. Det er derfor ikke nødvendigt at adskille de systemer, der brygger/fremstiller og fermenterer produkter.

Drikkevarer

Drikkevarer inkluderer te, kaffe, juice og læskedrikke. Cleaning in Place (CIP) fjerner produktrester og mikroorganismer fra alle overflader inde i tanke, rør og påfyldningsmaskiner. CIP-pumper bør dimensioneres til at give tilstrækkeligt flow og tryk til at opretholde turbulensen i hele rørkredsløbet.

Case story - Graasten Salater

Søg SDS og produktinformationer

Kontakt Novadan og hør mere om den rigtige løsning for din virksomhed.

Udfyld formularen med dine oplysninger og interesseområde, så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Platinvej 21 – DK-6000 Kolding
+45 7634 8400
info@novadan.dk